Alle jobs
Åbne stillinger

Praktikant til Social Media & Grafisk Design

Vær med til at forme Arzonic's visuelle stemme

  • Praktik
  • Remote
  • Start: Efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 31. juli 2026

Om Arzonic

Arzonic er et dansk softwarebureau, der udvikler moderne webapplikationer til virksomheder. Vi bygger løsninger, der bliver brugt i praksis — bookingsystemer, kundeværktøjer, dashboards og specialudviklede løsninger.

Som praktikant hos os bliver du en del af den fulde proces: fra idé → indhold → produktion → og løbende forbedring af vores brand og digitale tilstedeværelse.

Dine opgaver

Som praktikant kommer du til at arbejde med social media og grafisk design — primært for Arzonic internt, og i mindre grad understøttende for vores kunders brands.

Du vil blandt andet:

  • Planlægge, producere og udgive indhold til Arzonic's sociale medier — primært LinkedIn

  • Udarbejde en løbende content-kalender og sikre konsistent tilstedeværelse

  • Producere grafiske assets til SoMe, website, præsentationer og pitch-materiale

  • Skrive korte, fængende tekster på dansk (captions, opslag, kampagner)

  • Lave simpel video- og motion-redigering (shorts, stories, små produkt-demoer)

  • Bidrage til at forme og videreudvikle Arzonic's visuelle identitet (farver, typografi, skabeloner)

  • Skabe grafiske templates og visuel konsistens på tværs af platforme

  • Følge op på performance og bruge data til at justere indhold

Du arbejder primært med Arzonic som brand. Eventuelle opgaver for kunder sker via tæt sparring med din vejleder — ikke med direkte kundekontakt.

Hvordan vi arbejder

Praktikken er 100% remote.

Du får en dedikeret personlig mentor/vejleder, der følger dig gennem hele forløbet. Du får selvstændige opgaver og reelt ansvar — ikke som "hjælper i et team", men som den person, der ejer Arzonic's SoMe-tilstedeværelse og lærer ved at skabe rigtige resultater.

Vi arbejder dagligt med AI og automatisering, og du kommer også til at bruge det aktivt i din content-produktion - f.eks. med Claude og AI-drevne workflows. Vi har solid erfaring med AI generelt, men hvordan det bedst spiller sammen med design- og content-arbejdet er noget vi udforsker sammen. Du behøver ikke have erfaring med det i forvejen, men du skal have lyst til at lære og eksperimentere.

Du bliver en del af et miljø med startup-kultur, hvor der er plads til at prøve, lære og forbedre.

Hvem er du

  • Studerende på multimediedesign, markedsføringsøkonom, digital concept development eller en beslægtet uddannelse

  • Du arbejder i Figma, Canva, Adobe-pakken, Rive, CapCut eller lignende værktøjer og kan omsætte idéer til visuelle løsninger

  • Du har en god fornemmelse for sociale medier — hvad der virker, og hvorfor

  • Du kan skrive godt på dansk og ramme den rigtige tone for et brand

  • Du kan lave simpel videoredigering og gerne motion/animation

  • Du er nysgerrig på nye værktøjer — gerne også AI — og ikke bange for at prøve noget nyt af

  • Du kan tænke selv, stille spørgsmål og tage ejerskab over opgaver

Vi leder ikke efter en senior — vi leder efter én, der vil vokse og udvikle sig.

Hvad får du?

  • Erfaring med rigtige projekter og reel værdi for et brand i vækst

  • Sparring på SoMe-strategi, design og workflow

  • Kort vej fra idé → handling

  • Mulighed for at bygge portfolio-materiale, der ikke ligner skoleopgaver

  • Mulighed for at arbejde med AI-drevne workflows, hvis det interesserer dig

  • Ansvar, læring og plads til fejl — vi bygger brand, ikke akademiske øvelser

Praktiske rammer

  • Remote praktik

  • Periode: tilpasses uddannelsens krav (typisk 10–20 uger)

  • Arbejdstid: normalt fuldtid

  • Start: efter aftale

  • Praktikken er ulønnet

Hvis du vil vide mere om praktikken, kan du kontakte Marc Møller på +45 22 50 17 03 eller mail@arzonic.com.

Ansøgning

Ansøg herPraktikant til Social Media & Grafisk Design